Tester på min nye app

Bare for at se om min nye app virker.

The Colony

Det her skal jeg da lige se http://www.discovery.dk/thecolony

Zambia

11. ‎april ‎2011

Random facts fra turen

At stå op kl. 4.30 og smøre creme på måsen er blevet hverdag.

200 gram vingummi/chokolade forsvinder på under 5 minutter.

Min mor ville være stolt over alle de kartofler jeg spiser.

Det eneste jeg har skiftet på cyklen efter 7000km er bremsekiverne til den forreste disk, jeg håber på at jeg kan køre hele turen uden at skifte kæde og kassette.

Vores kok fik tyfus i Kenya, det er et grimt syn når nogen skider og brækker sig i et væk... en rytter har også haft tyfus han tabte 15kg.

Bananer bliver ikke en del af min diæt når jeg kommer hjem.

125km på cykel hver dag har fjernet min styrke og kondition inden for alle ndre former for sport. Frisbee eller at det at gå op af trappen til 4. sal syrer en til og man bliver forpustet.

2 ryttere har (haft) brækkede ribben.

Det at støve yoghurt og is op, er blevet en besættelse, som der går meget tid med.

Engangsklude til babyer kan bruges til rigtig meget når man er på cykeltur. "bad" og toiletpapir når (regnen har gennemblødt alle ens servietter).

Camping mister lidt af sin charme efter 2½ måned, der er en gund til at vi ikke sover i soveposer normalt.

Sygedage bliver meget svære at retfærdigøre overfor mig selv når jeg kommer hjem, efter at have cyklet igennem de fleste små sygdomme.

Methan udledningen fra 60 ryttere kunne være en god energi kilde for DONG Energy men den er absolut ikke lydløs eller lugtfri.

3 ryttere fik konstateret malaria i Tanzania. 2 af dem var på cyklen dagen efter (den ene måtte dog give fortabt efter en lille uge på cyklen med malaria).

Når der er Nutella til morgenmaden fortærer vi 4kg

The og kaffe i Afika er bedst med 3 teske fulde sukker i... mindst...

TDA vil ikke købe ny morgenmad til os før vi har spist det kyllingefodder(det hedder Pro Nutro) de tog med op hele vejen fra Sydafrika...

Mange ryttere har været frustrerede over børnene i Malawi, når de står i vejkanten og råber "money, money". På malawiansk betyder "moni" hej.

Livet i TDA lejren minder meget om et plejehjem, Der bliver mest snakket om, skavanker, afføring og mad...

Zambias børn er suverænt de mest høflige hidtil. Her bliver man konstant mødt med et "How are you?"

Danmark og Trinidad & Tobago er de eneste lande, som stadig er 100 % EFI (Every Fucking Inch).

‎30. ‎marts ‎2011 - Carlsberg-country

Så er vi kommet til Malawi. Turen ud af Tanzania var en af de flotteste etaper der har været på turen hidtil. Landskabet var grønt, pakket med små banan og the plantager, der var "rolling hills" hele vejen ned til Lake Malawi.

Dagen startede på et hotel i Mbaya, Tanzania, hvor vi havde holdt hviledag dagen før. Jeg havde delt et værelse med Peter og vi havde glemt at der var morgenmad med i prisen, så vi startede med Tour d'Afriques (TDA) morgenmad som var meget skuffende tørt brød, weetabix og Nutro som er noget ulækkert majs grød fra Sydafrika. Kendra mindede os om at det også var morgenmad inde i restauranten, så vi gik derind og spiste. Da vi var færdige var alle forsvundet inklusive lastbiler. De eneste tilbage var "the Brahms" (to hollændere der hedder Brahm Wilhelm og er uadskillige, de har ens cykeltøj på hver dag) der stod og knoklede med nogle punkteringer om Martin the mechanic, som skulle cykle, som bagerste mand. Afsted det gik og snart havde vi holdt både cokestop og spist frokost. Efter frokost ramte vi en by, hvor vi "kom til" at tage et lille venstre sving opad en bakke på toppen af bakken fandt vi et hotel med lækker udsigt og kaffe! noget som er meget svært at finde i Tanzania, som er en af verdens største kaffeproducenter... kort før vi nåede grænsen overhalede vi TDA's bagerste mand :o)

Første nat i Malawi blev lejren døbt shitcamp... Den lå omgivet af rismarker, der var 100-200 mennesker mødt op, som stod og kiggede på os. Vi var blevet advaret "der vil blive stjålet noget" og de hyrede 4 vagter til at opretholde vores perimeter-reb. Perimeter rebbet bruger vi til at vise de lokale hvortil de må gå, da de ellers går rundt overalt og når vi ankommer er det virkelig cirkus der kommer til byen og alle kommer ud for at kigge på. Nå tilbage til Shitcamp. Kort efter vi var gået i seng (kl 19 da morgenmaden var kl 5.30), begyndte det at regne og underlaget var ler... Så vandet synker ikke ned... i løbet af en time var mit telt forvandlet til en vandseng. Heldigvis blev det meste af vandet udenfor. Alt i altvar det en spændende nat for senere vågnede jeg med en rumlen i maven og måtte løbe mod toilettet teltet (kvadratisk telt uden top, med et hul i jorden), da jeg så sad der begyndte regnen igen. Jeg måtte besøge teltet flere gange den nat. hvilket betød at jeg ret præcist kunne fortælle hvornår de lokale havde været forbi og stjålet det andet telt som stod 5 meter længere væk. teltet blev dog fundet igen. Resten af den dag måtte jeg endnu engang overleve på cyklen igennem regnbyger og modvind, mens jeg mest holdt øje med Peters baghjul. I løbet af dagen blev det dog bedre og da vi ankom til Chitimba beach (Lake Malawi) havde jeg det rimeligt godt og her skulle vi have endnu en hviledag. Det er et lækkert strandsted hvor overlander trucks(man sidder i en lastbill og glor ud af vinduerne mens man kører igennem afrika og drikker sig fuld om aftenen) stopper og holder en lille pause. Stedet har den ekstra bonus at Malawi's nummer 1 øl er Carlsberg :-) så det blev fejret lidt og dagen i dag er den første hviledag, som faktisk er blevet brugt på at hvile. Det føles som om det er den første søndag jeg har haftt i 2½ måned. imorgen er det tilbage på hesten og vi kravler op i bjergene igen. Den oprindelige rute langs Lake Malawi er blevet ændret pga. af løver. Det betyder at vi både mandag og tirsdag bliver hviledage i Lilongwe hvilket ikke er helt skidt :-)

Nårh ja, Jeg har både spillet beachvolley og leget med frisbee i dag. Cykle 150km i bjergene er ikke det store problem længere men hvis jeg skal lve noget som helst andet har jeg fået en alarmerende dårlig kondition. Bare rolig Kristian jeg var stadig den bedste på beachvolley banen ;-)

‎25. ‎marts ‎2011

Dag 7 - Tanzanias ødemark

Juhuuu! så fik jeg listet en etape sejr ind :-) I dag var 125km på den sædvanlige blanding af grus og mudder, heldigvis regnede det ikke for alvor igår så vejene var tørre og solen kom endda frem idag. Dagen startede med at jeg startede et par minutter senere end de racerene. Dagen skulle bare være endnu en hyggedag med Tori, Carrie, Kori, Steven, Adam og Luke. Men racerne var rigtig dovne idag og ligepludselig cyklede vi rundt i en kæmpe gruppe med dem. Frem mod frokost pressede jeg temoet en del da jeg skulle tisse :o) folk fulgte ikke rigtig med på nær Luke og jeg spurgte ham om idag ikke var dagen jeg skulle forsøge at stikke af. Han syntes et var en rigtig god ide og ved frokost placerede jeg min cykel strategisk så man ikke kunne se den derfra hvor man spiser. Efter en hurtig tunsandwich listede jeg om til min cykel og brændte den af det bedste jeg havde lært de næste 60km da jeg ikke er nær så hurtig som de andre heldigvis tog de det lidt med ro idag og jeg kom i mål lidt før 12 hvilket var en god time før den næste rytter landede.

Efter lidt kort restitution tog Tori, Carrie og Mika med med op i landsbyen for at fejre med en øl. Vi tog det første sted med plastikstole og kolde øl. Stedet havde godt nok alt for mange kvinder hængende omkring i forhold til mænd og vi opdagede hurtigt at vi var landet på et bordel. I Afrika er forskellen på barer og bordeller ikke stor. Vi blev hængende lidt og flere af Ryttere kom forbi og fik en øl/vand med os, efter 4 øl havde jeg dog nået mit max og måtte vakle hjem til teltet. Lige nu er jeg lidt træt og glæder mig ikke rigtig til morgen dagens Mando etape tiligengæld glæder jeg mig til hviledagen søndag og Malawi på tirsdag. Jeg håber også at lynene bliver i horisonten selvom de fylder ligelovligt meget af horisonten...

‎24. ‎marts ‎2011

Dag 6 i Tanzanias jungle.

Det er faktisk kun 4 dage siden jeg havde mit sidste brusebad... Fugt, varme, regn, mudder, støv og ca 120km på jordvej hver dag har gjort hvad det for at jeg ikke følger mig helt ren - Baby-wipes can only do so much ;-)

Vi har cyklet igennem et vildtreservat, hvor man skulle kunne se både elefanter og giraffer, indtil videre er der dog blev set intet af den slags. Tse-tse fluer (og deres vidunderlige bid i bagen når man cykler), edderkopper og sommerfugle er det tilgengæld blevet til rigtige mange af.

De sidste par dage har jeg oppet mit tempo betrageligt. Peter jeg normalt cykler med er ikke ligefrem en ørn på det løse underlag og hans jernhest med ødelagt suspension i forgaflen hjælper ikke ligefrem. I stedet kører jeg sammen med Kori, Tori og Carrie, nogle seje tøser der tør give den gas, samtidigt fungerer de udemærket som musik til cykelturen når jeg nu ikke har taget en Ipod med. Musikudvalget er dog begrænset til primært Wham og Bon Jovi. Adam som normalt er en af de rigtige hurtige kører også med men har valgt at tage en pause fra racergruppen og kører istedet med os. Den får dog også så meget gas at vi gerne kommer ind, som den næste gruppe efter racerne. Fra gear hjørnet skal det siges at de fleste i gruppen kører på 29'er mountainbikes som endnu engang excellerer i deres præstationer ligegyldigt hvilket terræn man smider i deres retning.

Hertil aften var en meget stor aften madmæssigt. Vi fik svinekød for første gang på turen! Bacon, pølser og kartoffelmos har aldrig smagt så godt som i den lille søvnige tanzanianske landsby. Det er nogle pudsige ting jeg savner hernede i Afrika.

Hverdagen hernede er også meget forskellig fra Danmark. Jeg står op senest kl 5.30, smører creme på numsen, som en af de første ting i at gøre sig klar til en ny dag. Kravler i noget cykeltøj, der gerne stadig er fugtig fra dagen før og mudret hvis man er heldig. Pakker alle sine personlige ejendele sammen i en duffelbag og slår sit gennemblødte telt ned. Lidt over 6 er jeg igang med at undersøge morgenbordet, er der tørmælk og muesli eller er det en eller anden for for grød, måske er deten af de rigtig gode dage med Nutella! 6.40 er jeg klar på min cykel til at giv den gas endnu dag, selvom den første km er en smertelig affære for ens bag...

‎19. ‎marts ‎2011

I dag startede vi på et 8 dages stræk på cyklenen. De 7 af dem på grus, som jeg normalt elsker, men ligenu er vi i regntidsramte Tanzania og mine dæk har ikke mønster til ret meget mudder. Vi må se hvordan det går imorgen.

Ellers har jeg nydt de sidste tre dage, hvor vi har holdt fri i Arusha. Jeg indlogerede mig på Karama Lode. Et lækkert sted, hvor man bor i hytter på en bakke skråning. Hver Hytte har en altan og er på høje træstolper, så man føler man har det hele for sig selv. Selve hytten er toilet, stort bad og en kæmpe seng, helt sikkert et sted en sød pige skal med hen engang.

Mine fridage startede ikke så godt. De to cykel dage fra Nairobi havde jeg haft det ret skidt. svimmel, synsforstyrrelser, feber og ondt i halsen, men havde kæmpet mig igenne de 280km fordi der ventede 3 hviledage i den anden ende. Da jeg endelig havde fundet mig ti rette i min hytte kollapsede jeg fuldstændig på sengen og kom ikke mange steder resten af dagen eller natten. Næste morgen havde jeg det bare endnu være og halspinen gjorde bare det at drikke vand til en prøvelse jeg havde svært ved at klare. Heldigvis rendte jeg ind i Alice en anden TDA rytter på vej tl receptionen og hun tog med mig på hospitalet. På hospitalet fandt jeg ud af at jeg ikke havde malaria og at jeg hat tabt 5 kg siden turen startede. Ellers sjussede vi os frem til at mange af mine symptoner nok kom sig af at cykle så langt over to dage uden rigtig at spise noget, samtidigt havde jeg begyndt på Pencilin samme morgen som jeg skulle fortsætte med. I løbet af dagen fik jeg spiist mere og desto mere mad jeg fik ned desto bedre fik jeg det. Dag 2 og 3 gik med at få det endnu bedre og nyde den gode mad som et turiststed, som Arusha kan byde på.

Lige nu har vi heldigvis tørvejr, men idag var første dag i Afrika på cykel, hvor det regnede mens vi sad på den. Det var en lille forsmag på hvad der kommer den næste måned hvor vi bevæger os i regnvejrbæltet. Alt bliver gennemblødt når sluserne bliver åbnet, fingrene bliver følelsesløse fordi temperaturen falder til omkring de 20 grader, man fryser og tænker holder det op igen, for vi har fået at vide at det let kan regne en uge her uden at stoppe. Det håber jeg godt nok at vi bliver forskånede for.