Dag 6 i Tanzanias jungle.
Det er faktisk kun 4 dage siden jeg havde mit sidste brusebad... Fugt, varme, regn, mudder, støv og ca 120km på jordvej hver dag har gjort hvad det for at jeg ikke følger mig helt ren - Baby-wipes can only do so much ;-)
Vi har cyklet igennem et vildtreservat, hvor man skulle kunne se både elefanter og giraffer, indtil videre er der dog blev set intet af den slags. Tse-tse fluer (og deres vidunderlige bid i bagen når man cykler), edderkopper og sommerfugle er det tilgengæld blevet til rigtige mange af.
De sidste par dage har jeg oppet mit tempo betrageligt. Peter jeg normalt cykler med er ikke ligefrem en ørn på det løse underlag og hans jernhest med ødelagt suspension i forgaflen hjælper ikke ligefrem. I stedet kører jeg sammen med Kori, Tori og Carrie, nogle seje tøser der tør give den gas, samtidigt fungerer de udemærket som musik til cykelturen når jeg nu ikke har taget en Ipod med. Musikudvalget er dog begrænset til primært Wham og Bon Jovi. Adam som normalt er en af de rigtige hurtige kører også med men har valgt at tage en pause fra racergruppen og kører istedet med os. Den får dog også så meget gas at vi gerne kommer ind, som den næste gruppe efter racerne. Fra gear hjørnet skal det siges at de fleste i gruppen kører på 29'er mountainbikes som endnu engang excellerer i deres præstationer ligegyldigt hvilket terræn man smider i deres retning.
Hertil aften var en meget stor aften madmæssigt. Vi fik svinekød for første gang på turen! Bacon, pølser og kartoffelmos har aldrig smagt så godt som i den lille søvnige tanzanianske landsby. Det er nogle pudsige ting jeg savner hernede i Afrika.
Hverdagen hernede er også meget forskellig fra Danmark. Jeg står op senest kl 5.30, smører creme på numsen, som en af de første ting i at gøre sig klar til en ny dag. Kravler i noget cykeltøj, der gerne stadig er fugtig fra dagen før og mudret hvis man er heldig. Pakker alle sine personlige ejendele sammen i en duffelbag og slår sit gennemblødte telt ned. Lidt over 6 er jeg igang med at undersøge morgenbordet, er der tørmælk og muesli eller er det en eller anden for for grød, måske er deten af de rigtig gode dage med Nutella! 6.40 er jeg klar på min cykel til at giv den gas endnu dag, selvom den første km er en smertelig affære for ens bag...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar