Dagens etape bød på 145km i ørkenen, vi drejede væk fra Nilen for at slå genvej mod Khartoum. I dag var vores første "malaria mandag" så alle folk på Lariam husker at spise deres piller hver mandag. Jeg har valgt at smide over 3000kr efter Malarone piller istedet, for da jeg testede Lariam i DK fik jeg sjældent mere end 5 timers søvn pr. nat...
Peter og jeg var hurtigt ude af lejren, for at klare flest mulig km før det blev for varmt og 145 er stadig en god sjat på en enkelt dag ;-) efter 48km stoppede vi ved dagens første coffee break og det var en af de hidtil bedste - han havde yoghurt og vi blev også tilbudt den mest fantastiske tyrkiske kaffe vi har fået på turen, dejligt sød og med en god sjat kanel i. Man kan finde de mest fantastiske oplevelser i de ler husene der dukker op langs vejen. Ved 75km have vi frokost (10.30) og temperaturen var alllerede over 30. Fra frokost blev vi velsignet med at ørkenvinden som bliver kraftigere og kraftigere i løbet af dagen, gav os medvind. Så udover endnu et kaffe stop, hvor vi fik noget noget ingefær sodavand, der kan slå benene væk under ginger ale anyday, fløj vi igennem landskabet med tæt på 40 i timen og en temperatur på det samme uden det store arbejde. Både min ben og min forkølelse satte pris på en "let" 145kms etape i dag. Sygdom tager bare meget længere at komme over når man cykler og godt halvdelen af feltet render runt med forkølelese selvom vi er midt ude i en glohed ørken.
Turen har nu været i gang i 14 dage og jeg kan allerede se hvordan det har sat sig fysiske hos nogle af de andre ryttere, nogle ligner sig selv, andre ser bare trætte ud og nogle har allerede tabt sig ret meget. Jeg ved ikke helt hvordan jeg selv klarer mig på den skala, da der går langt imellem spejlene eller bare brusebadene, sidst jeg så et var i Egypten og det var vist godt vi nåede ud af det land.
I nat sover vi i endnu en ørkenlejr. Vinden om eftermiddagen er så stærk at mit telt bliver oversvømmet med sand da inderteltet kun er lavet af net. Så i dag prøver jeg en ny taktik, jeg ventede med at slå telt op til det blev mørkt for vinden lægger sig når solen går ned og jeg nøjes med inderteltet, ingen pløkker, halvt så meget arbejde og en nat med udsigt til den mest fantastiske stjernehimmel du kan forestille dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar