‎10. ‎februar ‎2011

Første dag i Etiopien. I går krydsede vi grænsen ind i Etiopien og forandringen har været stor, man kan tydeligt se forskel på landene, i Etiopien kan man købe øl! Landskabet ændrede sig også, det er blevet mere frodigt og bakket, idag kørte vi ca 1300 højdemeter det meste jeg nogensinde har gjort på en dag. Nogle af de meter var i 45graders varme og helt umuligt at navigere med 4 liter sved i øjnene. Etiopierne er også meget forskellige fra sudaneserne, de er meget kønne og nysgerrige i en helt uhørt grad, samtidigt er vi tilbage i et land hvor man forhandler om prisen ;-) Børnene har indtil videre været rigtige søde - og skriger bare you,you,you,you,you,you,you når man kører forbi samtidigt styrter de ud på vejen med og vinker med arme ben. jeg blev kun ramt af en kæp som en 4 årig kastede efter mig i dag, jeg sagde et højt "AVV" - hertil aften har jeg så lært at det betyder ja på etiopisk... jobbet som skydeskiver for børn skulle dog blive bedre jo længere vi kommer ind i landet, men indtil videre prøver vi at holde det i ro ved at vinke til alle og sige "Selam"(hej) - det virker også mest som om børnene bare gerne vil have opmærksomhed.

Imorgen skal vi klatre 2500m ind i Gondar, det er en af de hårdeste etaper på hele turen så jeg er ret spændt... Snart en måned inde i touren kan man godt se udmattelsen i folk. Imorgen har vi kørt 8 dage i træk uden hviledage og det har været modbydeligt varmt, med modvind og offroad. Folk er trætte og man kan se at mange hænger med flaget, fordi de enten har presset sig selv over evne eller fordi de har været uheldige og blive syg, bliver man syg på cyklen tager det lang tid at blive rask igen. I Tour d'Afrique kan man udover at deltage i racet også forsøge at komme til Cape Town som EFI'er (Every Fucking Inch), dvs. at man har cyklet alt mellem Cairo Og Cape Town uden at stige på en af lastbilerne. Meget få klarer sig igennem hele vejen uden at tage lastbilen. Selfvølgelig vil jeg rigtig gerne cykle hele vejen, men jeg ved også godt at det bliver svært og meget af det kommer an på held og om man får sine dårlige dage på de lette etaper. Over den sidste uge er rigtig mange ryttere, som jeg troede avde en større chance for at klare det end mig måttet stige på lastbilen, pga udmattelse eller sygdom. Jeg har kørt meget forsigtigt indtil videre og prøver på aldrig at køre mig helt ud, da der altid er en ny og hårdere dag imorgen i det her løb... Nu må vi se hvordan det går imorgen :o)

‎8. ‎februar ‎2011

Sidste nat i Sudan... Det har været en fantastisk oplevelse at besøge et land, som er med i G. Bush's "Axis of Evil". Vi har stort set kun oplevet meget søde og ærlige mennesker, som var meget glade for at vi brsøgte deres land. Naturen her er helt fantastisk (hvis man er til meget varme og tørre omgivelser) maden har været fantastisk og især kaffen har været en nydelse, især deres ingefær kaffe.

I dag var sidste d

ag på grus. Det har været meget smertefuldt, men også de bedste dage jeg har haft på cyklen hidtil. I forhold til de fleste andre ryttere på denne tur hører jeg helt klart til langt væk fra asfalt og kørsel i store grupper. Vaskebrættet vi har kørt på de sidste dage har kostet rigtig mange kræfter for mange mennesker og lastbilerne har været fyldt med slagne ryttere. Af de ryttere som har kæmpet sig igennem har rigtig mange betalt med skrammer og styrt, dog ingen rigtig alvorligt. Jeg har selv kørt rimeligt forsigtig og har samtidig et bedre klik pedals system end andre, der lader mig klikke ud hurtigere, hvilket har reddet mig mindst et par gange (thank you Egg Beaters). Alligevel har jeg kørt rigtig hurtigt de sidste par dage og hvis det ikke var fordi, jeg elsker mine kaffe og coke pauser i d

e små landsbyer, så havde jeg nok lavet nogle helt fornuftige tider. I dag nåede jeg frem til frokost, som nummer tre, men forlod frokost, som nr, 15-20... samtidig fandt jeg noget der mindede om donuts i en lille landsby kort efter og så var retninge ligessom lagt for den dag :o)

3km før målstregen fandt vi endu en landsby, hvor der var kolde Coca colaer! et alt for sjældent syn i et land, som er under embarko fra USA, hvilket Coca Cola heldigvis er helt ligeglade med. 4 colaer var væk på under 10 min. men at cykle rundt i 48 grader er også en smule varmt. Bagefter gjorde vi kål på en vandmelon som vi købte for 2kr og fik noget lækkert chai-te til.

‎7. ‎februar ‎2011

De sidste to dage har vi kørt på dirtroads. Det er støvet, bumpet, langsomt, varmt (49.2 grader igår på cyklen) og alle planter i Afrika har torne de smider på vejen, så masser af tid til at øve sig i at lappe cykel. Jeg elsker det, ligepludselig er vi lande i det rigtige Afrika, hvor man har min. 50 meget nysgerrige tilskuere hvis man punkterer ellers stopper for kaffe i en lille by. Terrænet er fladt, men hvis du forestiller dig et lidt forstørret vaskebræt har du en meget god fornemmelse af hvordan det føles at cykle på de fleste af vejen.

I går var rigtig hård. Når vi starter kl. 7 om morgenen er temperaturen ca 20. grader - kl. 10 har vi rundet de 30 grader og derfra går det rigtig hurtigt - kl 11 er den over 40 og efter klokken 12 kører du i mere end 45 grader. 45 grader er meget varmt at cykle i... og vandet i dunkene er let omkring 60-70 grader hvilket gør det lidt svært at drikke. Nå men tilbage til igår, jeg havde hygget mig lidt for meget om morgenen med punkteringer og cokestops, jeg var også blevet distraheret af et marked i en af byerne men har fået det sejste penalhus! så jeg kom først fra frokost efter kl 12, fik en punktering, kørte forkert og løb tør for vand - alt sammen på ca. 20km. Når man løber tør for vand stiger pulsen lige lidt ekstra og hovedpinen fra varmen får lige et ekstra hak. helidigvis vidste jeg at der snart kom en by - da den endelig kom overfaldt jeg den første butik jeg kunne finde og de havde heldigvis koldt vand, jeg købte 3 liter og en af de fantastiske ingefær sodavand og hoppede på cyklen videre. For varmen gør mange ting, limen på mine lapper smelter pga af varmen - så jeg kan ikke lappe mine slanger 100%. Det betød at jeg måte lave "pump and run" de sidste 40km, da både dæk og slanger er lånt af andre. De terræn dæk jeg købte i Danmark er sikkert fine i Danmark, men de holder ikke i Afrika, Andre folk de kørte på lignende dæk havde let 8-10 punkteringer, hvor jeg slap let med 20 på mine lånte dæk. Men jeg nåede i mål godt stegt :-)

Campen lå ved siden af en landsby og vi blev budt velkommen af den ansvarlige for hele området, han havde også taget et tv-hold med, vi har været utrolig meget i sudansk tv indtil videre også da vi var i Khartoum (vi har muligvis også være på Al Jazeera). Senere på Aften da vi skulle til at sove begynfte kvinderen i landsbyen at syne for os, det var ret fantastisk.

I dag var endnu 100km og igen i dag skulle vi følge en nedlagt jernbane, som en englænder byggede for lang tid siden. Jernbanen går ligeud over 200km... Idag ændrede jeg taktik. startede morgenen med Peter og vi gav den godt med gas indtil frokost for at få lagt flest mulige km bag os før det blev for varmt. Ideen var rigtig god, vi nåede frem til frokost, som nogle af de første. Fik en god frokost og fortsatte videre lige efter frokost skiftede landskabet for en tid. De sidste par dage har vi kørt igennem høstede sukkerrørsmarker - alt er vissent eller også er der bare sort jord, men ligepludselg kørte vi imellem grønne træer, blomster og vandmelonsmarker. det varede dog kun et par km, så var vi tilbage i jordsporet (med forbedret vaskebrætsfunktion) og udsigten til endeløse golde marker... resten af vejen hjem tog vi de med ro. Alligevel nåede vi frem til lejren før suppen(der er suppe når man kommer i mål for at få lidt salt tilbage i kroppen) var klar, så for engangskyld fik jeg suppe der var varmere end mit vand :-)

Dagens lejr ligger ved siden af en lille landsby under en lille bakke. Peter og jeg gik på opdagelse og jeg besøgte skolen... bænke uden træ kun to jern bjælker, Beton tavle og et klasseværelse hvor væggene bare var grene. Vi fik også købt en tønde vand i landsbyen, den blev bragt ud til os af et æsel. Sidste gang jeg havde vand til at vaske mig i ar i torsdags, siden har jeg kørt over 500km det meste i temperaturer over 40 grader og med masser af støv. Vandet var så fantastisk og det "portable shower" som jeg købte i DK kom endelig til sin ret og næsten hele lejren fik et lille brusebad :-)

‎5. ‎februar ‎2011

I dag var det 10 hårtørrere... temperaturen nåede op på 47 grader og vi skull cykle 155km heraf de 20 på grus. Grus Sektionen kom godt 20km inde i ruten, Peter som jeg plejer at køre sammen med delte ikke helt min entuiasme for støvet og bumpene, så jeg kørte fra ham. jeg fløj hen over grusset hurtigere end jeg ville have gjort på asfalt, så det var en fantastisk fornemmelse og første gang på hele turen havde jeg rigtig gode ben. Da grussektionen var overstået fik jeg mig lynhurtigt snust mig frem til til en lille kaffebar, hvor jeg så ellers kunne gå i gang med at forklare hvad jeg var for en særling på utrolig mangelfuld arabisk. Normalt tiltrækker en parkeret cykel horder af andre TDA ryttere, som fluer til en jordbærsyltetøjsmad. Det sted lå åbenbart tilstrækkeligt skjult til at ingen andre opdagede det - hvilket var rart for lidt af oplevelsen går af det når 10-20 vesterlændinge gør sin entre. Når man kommer alene eller i små grupper får man en større og bedre kontakt med de lokale. Da jeg var færdig med min ingefærkaffe hoppede jeg på cyklen og samlede Kendra og James op et par hundrede meter nede af vejen, de er også inkarnede EFCB'ere (Every fucking Coffee Break), så sammen med dem nåede jeg lige endnu en kaffe før frokost og der fik vi chokolade til kaffen :-) resten af turen op til frokost var i modvind og på rigtig dårlig vej. Jeg måtte efterlade dem begge da mine ben simpelthen ikke ville køre langsomt nok idag. Efter et par fantastiske tunsandwiches til frokost (3-4 dage siden vi sidste har fået det).
Efter frokost var temperaturen steget til langt over de 40, der var ganske vist en lækker medvind. Det betyder så at man har det som om man sidder i en sauna, vandet i dunkene er varmt næsten the-agtig, så det er hårdt at drikke samtidigt ved man at det er så vigtigt (en fyr fra Canada måtte have drop og det hele i dag da han kom i mål). Jeg havde ændret taktik fra igår hvor jeg trampede afsted i et roligt og langsomt tempo, i dag gav jeg den masser af gas for at får lidt vind i hovedet og drak så meget, som jeg overhovedet kunne. Da jeg kom til stop nummer 2 efter frokost havde jeg allered tømt begge mine dunke og havde kun min Camelbak tilbage igår løb jeg tør for vand og det er meget ubehageligt. Heldivigvis ramte jeg en lille by kort efter og fandt en kiosk med både koldt vand og cola, så en liter vand og en halv liter cola senere og med opfyldte dunke var jeg afsted igen.
Af andre oplevelser på rytten i dag kan nævnes godt 100 teenage drenge som var gået i lynch stemning og verfaldt både cyklister og biler i en by vi kørte igennem. Jeg var dog heldig og fik gemt mig bag en bus det meste af vejen og det er tilsyneladende svært at ramme bevægeige mål med sten. Da vi havde kørt omkring 150km forbarmede vi os over en lastbil chauffør hvis lastbil var gået i stå og 5 af os gav ham lige en hånd med at skubbe den igang.
Der hvor vi sover i aften ligger på Nilens bred så da vi endelig ankom til lejren ryg jeg direkte i floden med cykeltøj på - fantastisk :-)

‎4. ‎februar ‎2011

Hvis du finder et spininglokale, 10 hårtørrere og placerer dem så de kan give dig lidt frisk luft, en mand der smider lidt støv i ansigtet på dig. Så giver du den bare gas i 8 timer... velkommen til min dag :-)
145km ud af Khartoum i strid modvind og med temperaturer på den anden side af 45 grader, fik jeg sagt at det også er vinter her? Etapen var første ben i TDA's hårdeste sektion, som hedder "The Gorge". Den hårdeste sektion på turen, vi skal igennem jordveje, bjergpas og stenkastende etiopiske børn i løbet af de næste 14 dage - Good times :o)
De sidste par dag har vi brugt Khartoum, som er en interessat by. Vi ankom onsdag skyndte os at slå telt op og tog bussen ind mod centrum, vi skiftede så 3 gange før vi nåede frem til det i ville se "el Zouk" markedet som er en kæmpemæsssig bazar. Det som gør stedet anderledes fra andre steder er manglen på turister, folk smiler er glade, nysgerrige og vil gerne vide hvem man er (og så byder de på en masse gratis kaffe og chai the). Efter at have indtaget en større mængde yoghurt, skulle vi mødes med en fra den hollandske ambassade ,som Peter kender, til aftensmad. Det var rigtig dejligt at møde nogen som ikke cykler men har andre ting at fortælle især om krisen i Egypten. Så skader det jo heller ikke at hun er næsten ligeså smuk som danske piger ;-)
Næste morgen skyndte vi os afsted til Tutti Island som er en lille ø der ligger lige der hvor den blå og hvide nil mødes. Vi have købte noget falaffel og yoghurt til morgenmad (proteiner) vi gik ned til flodbredden og begyndte at spise vores morgenmad ved siden af en lille kiosk det sted hvor folk normalt bader i floden. Efter lidt tid undrede vi os over at der stod 4 betjente der og de kiggede sådan lidt mærkeligt ned af skrænten lige ved siden af det sted vi sad og spiste... Nedenunder lå der et lig af en mand og skyllede mod bredden :-/ vi valgte at gå videre kort efter da han tydeligvis havde været død i et stykke tid. Vi fandt en lille kaffe butik, hvor de spillede andt musik end arabisk pop hurra og nød endnu en ingefær kaffe som varmt kan anbefales. Der efter sneg vi os ud et storcenter, det var dog ikke så stort, snadsynligvis det mindste jeg har været i, men der var aircondotion og internet :-) desværre ikke båndbredde nok til at jeg kunne uploade endnu en video :-( om aftenen mødtes vi igne med pigen fra den hollandske ambassade, vi var blevet inviteret med til en middag for de unge indenfor de diplomatiske cirkler i Khartoum. Det var meget hyggeligt og jeg fik lige en lille påmindelse om at dette land jo er på G. Bush's Axis of evil - En piges fætter var levet anholdt under demonstrationerne i søndags og havde brækket armen, men ikke fået behandling endnu - Fætterens far har prøvet at sidde i fængsel i 7 måneder uden at blive sigtet for noget... Ellers var det rigtigt hyggeligt restaurantens ejer en stor neger viste sig at kunnne snakke rigtig godt dansk så nu har jeg fået en god kontakt i Khartoum, hvis i skulle være interesserede i at besøge et rigtig varmt sted ;-) efter maden gik vi alle ned på gaden og fandt en ismand! Den første ismand vi havde set i Sudan optur :-)

‎31. ‎januar ‎2011

Dagens etape bød på 145km i ørkenen, vi drejede væk fra Nilen for at slå genvej mod Khartoum. I dag var vores første "malaria mandag" så alle folk på Lariam husker at spise deres piller hver mandag. Jeg har valgt at smide over 3000kr efter Malarone piller istedet, for da jeg testede Lariam i DK fik jeg sjældent mere end 5 timers søvn pr. nat...

Peter og jeg var hurtigt ude af lejren, for at klare flest mulig km før det blev for varmt og 145 er stadig en god sjat på en enkelt dag ;-) efter 48km stoppede vi ved dagens første coffee break og det var en af de hidtil bedste - han havde yoghurt og vi blev også tilbudt den mest fantastiske tyrkiske kaffe vi har fået på turen, dejligt sød og med en god sjat kanel i. Man kan finde de mest fantastiske oplevelser i de ler husene der dukker op langs vejen. Ved 75km have vi frokost (10.30) og temperaturen var alllerede over 30. Fra frokost blev vi velsignet med at ørkenvinden som bliver kraftigere og kraftigere i løbet af dagen, gav os medvind. Så udover endnu et kaffe stop, hvor vi fik noget noget ingefær sodavand, der kan slå benene væk under ginger ale anyday, fløj vi igennem landskabet med tæt på 40 i timen og en temperatur på det samme uden det store arbejde. Både min ben og min forkølelse satte pris på en "let" 145kms etape i dag. Sygdom tager bare meget længere at komme over når man cykler og godt halvdelen af feltet render runt med forkølelese selvom vi er midt ude i en glohed ørken.

Turen har nu været i gang i 14 dage og jeg kan allerede se hvordan det har sat sig fysiske hos nogle af de andre ryttere, nogle ligner sig selv, andre ser bare trætte ud og nogle har allerede tabt sig ret meget. Jeg ved ikke helt hvordan jeg selv klarer mig på den skala, da der går langt imellem spejlene eller bare brusebadene, sidst jeg så et var i Egypten og det var vist godt vi nåede ud af det land.

I nat sover vi i endnu en ørkenlejr. Vinden om eftermiddagen er så stærk at mit telt bliver oversvømmet med sand da inderteltet kun er lavet af net. Så i dag prøver jeg en ny taktik, jeg ventede med at slå telt op til det blev mørkt for vinden lægger sig når solen går ned og jeg nøjes med inderteltet, ingen pløkker, halvt så meget arbejde og en nat med udsigt til den mest fantastiske stjernehimmel du kan forestille dig.

‎30. ‎januar ‎2011

I går havde vi vores første hviledag i Sudan. Efter 3 dages kørsel igennem ørkenen nåede vi frem til Dongola, her skulle vi sove i Dongola Zoo!! det viste sig så at være en park hvor bænkene var udformede som forskellige dyr... Men græs var nu også en fantastisk oplevelse efter 14 dage i ørkensand, so kommer ind overalt.

Dagen i Dongola gik med at vasketøj, spise grillkylling, vandre rundt på markedet og nyde sudanesernes venlighed, spise falaffel, finde et simkort til min telefon, spise yoghurt (ingen is i Sudan). Peter havde snust sig frem til at der lå et tempel i nærheden a byen, men Sudanesere er ikke så udviklede på turistfronten, så vi måtte selv finde en måde at komme derud på. Så vi startede med at hyre en tuk-tuk men den måtte ikke køre udenfor byen fandt vi ud af. Vi steg ud og begyndte at gå i forventning om at vi snart ville finde et lift, vi skulle dog over på den anden side af Nilen så vi begyndte at krydse en bro på samme størrelse som Lillebæltsbroen og fandt hurtigt ud af at biler ikke må stopppe på broen. Da vi nåede over var der ingen biler der skulle den samme vej... langt om længe fandt vi en læge som skulle i vores retning og han kunne tilmed lidt engelsk, så der var ikke brug for vores meget ynkelige arabisk. Han smed os af i vej kanten nogle km senere og pegede ind i ørkenen "temple that way" så af sted vi gik det var stadig tidlige på dagen og ikke over 30 grader endnu. Ørkenen vi gik i var en rigtig sandørkenen, med store sandklitter til forskel fra den sten ørken vi havde kørt igennem de sidste par dage. Vi gik rask afsted i en lille times tid uden at finde noget tempel, så vi bestemte os for at vende tilbage til byen... nu tænker du nok at man skal være rimelig dum hvis man går tur i ørkenen i klipklapper med en ½l vand og en yoghurt... men vi vidste at templet lå på Nilens bred så vi skulle bare finde den så kunne vi gå hjem til byen, hvad vi ikke havde regnet med var at det ville tge yderligere 4 timer at gå hjem :o) Ellers bød byen ikke på det store udover fremragende mad og en påmindelse om at man skal passe på i traffikken især efter mørkets frembrud da jeg så en mand blive kørt ned af en bil 5m fra mig.

Dagens etape var 141km jeg har fået en god vane med at stå op hver morgen kl 5.40 og kommme tidligt ud af døre og afsted på dagens etape, før det bliver alt for varmt vi starter om morgenen i omkring 10 grader, omkring kl 11 er der gerne i nærheden af 30 grader og det fortsætter bare med at stige.

Vi fløj afsted i en god gruppe indtil frokost, men et par piger i gruppen stresser altid igennem frokosten og spiser kun en sandwich, jeg skal helst have mindst 3, så jeg hopper gerne på en senere gruppe i dag blev det Team Grandpa' som også godt kan lide at stoppe i de små byer og bestille en kop kaffe et sted man aldrig ville have opdaget i bil.

Dagens lejr var "Dead camel camp" gæt selv hvorfor den hedder det og jeg sover 10m fra den i nat. En ekstra bonus ved lejren var a der lå en vandingskanal ikke så langt væk som man kunne bade i - lækkert. man skal bare huske at aldrig at bade i stilleståede vand når man er i Afrika, så jeg plaskede helt vildt også lidt for at holde krokodillerne væk ;-) Nu er klokken så langt over min sengetid kl 20 men jeg håber snart at temperaturen falder en smule (stadig over 25 grader og klokken er 21)