2500 højde meter er rigtig meget når man vant til at tosse rundt i Hareskoven, hvor man skal være heldig hvis man finder en bakke som er længere en 10 meter. De første 40 km var de hårdest vi skulle op på det plateau hvor Gondar ligger og skulle klatre 1200-1500 meter. Vi var ikke kommet mange meter ind på stigningen før der var dømt bedstemor gear, stigningen var skræmmende og 200 meter oppe holdt en udbrændt lastbil som tydeligvis ikke havde klaret turen. Heldigvis fladede det en lille smule ud, men kun så meget at man lå med mellem 8 og 10 i timen og stigningen var 21km.
Min krop har skullet lære meget på den her tur, i Egypten lærte den at køre på asfalt 5-6 timer hverdag, mens den kæmpede med de kolde nætter. Sudan bød på varme og støv i mængder, som du ikke kan forestille dig i den danske vinter. Tilsidst smed de 3 dage vaskebræt ind, som næsten har efterladt mig ar-væv på bagen. Så min krop er ved at være godt brug (og vi har stadig 3/4 af løbet tilbage). Endelig nåede vi Etiopien med højland og en overbefolkning af børn (gennemsnits kvinden har 8 børn under 18..). Jeg har så opdaget at bjergene tærer på nogle helt andre muskler end de tidligere udfordringer. De 107km vi gennemførte var rigtig lange, Heldigvis var guleroden for enden 2 hviledage i Gondar på et lækkert hotel med udsigt over hele dalen.
De frygtede stenkastende børn har vi ikke set så meget til. min dårlige oplevelser begrænser sig til nogle børn som løb efter mig og prøvede at åbne mine saddeltaske og nogle andre som smed vand i hovedet på mig (det var faktisk rart). Ellers har børnene, som er overalt hernede, opført sig rigtig godt. Vi har dog også gjort meget ud af at smile og sige hej til alt hvad der bevæger sig og det har sparet os for mange sten. Børnene søger bare opmærksomhed og så kan de ligeså godt få god opmærksomhed.
I Gondar stod den på praktiske ting især vask. 8 dage i ørkenen betyder at ma har haft alt sit støvede og beskidte tøj på mindst to gange. Dagen efter besøgte vi Gondar Castles, om de gamle konger byggede (man byggede et nyt så man ikke skulle bo i sins fars). Det var meget interessant, jeg var bare så træt... vi fik middagsmad og jeg var ligeså stille ved at opdage at noget var galt - jeg var ikke sulten, for første gang i en måned og min mave føltes som en sten. Så jeg hoppede i en tuk-tuk hjem til hotellet og lagde mig til at sove. Det hjalp ikke rigtig resten af dagen og den efterfølgende hviledag måtte jeg holde mig indefor 10 meter af et toilet, da jeg ikke rigtig vidste hvornår noget ville ud eller hvilken vej det ville vælge :-/ heldigvis stabiliserede situationen sig lidt i slutningen af anden hviledag. EFI (Every Fucking Inch) skulle forsøges især fordi det kun er 180km over to dage og endnu en hviledag. Det er bare rigtig svært at cykle 116km når man ikke rigtig kan spise morgenmad. Bakker der for bare et par dage siden have været overkommelige var nu bedstemor-gear materiale. Dagens udfordring var en 12km lang 800 meters stigning, den var ikke stejl men 8km i timen blev hurtigt tempoet op af bakken, når jeg ikke sad i vejkanten og nød udsigten med bar r..
Indtil videre hr Tour d'Afrique smidt den ene næsten uoverskuelige udfordring efter mig efter den anden. Men når dagen er ovre har man fundet resourcerne til kæmpe sig igennem det alligevel. En af de vigtigste grunde til at jeg tog på denne her tur var fordi jeg søgte lige øjagtig det, men efter i dag har jeg også måttet erkende at der måske bliver smidt noget i hovedet på mig som jeg ikke kan kæmpe mig igennem. Sygom og uheld har jeg ikke meget kontrol over og begge kan ramme mig selvom jeg passer på det bedste jeg kan og det er spillets regler, men ved du hvad? jeg er stadig EFI og imorgen er kun 67km og min mave er bedre, så det blev ikke denne gang :-) Men med 75% at touren tilbage er der lang vej hjem.
I andre nyheder kan jeg fortælle at jeg har presset mig op på samlet 17. plads i løbet. Det skyldes dog mest at mange andre racere har opgivet at race. Peter og jeg bruger stadig alt for mange timer på frokost og kaffe stops hver dag, men det er der eventyret gemmer sig :-)
PS - klokken er 19.50 og jeg har lagt i min seng siden kl 19 - Ikke engang babyer går så tidlig i seng... og jeg gør det næstn hverdag :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar