torsdag den 10. marts 2011

‎25. ‎februar ‎2011


Jeg har holdt en lille pause med skrivningen, primært fordi Blogspot.com ikke virker i Etiopien og jeg derfor ikke kunne uploade. Men også fordi vi har haft hviledag i Addis Abba, hvor jeg for første gang på hele turen fik rigtig god mad (og meget af det), samtidig var der internettet godt nok til at uploade videoer, hvilket jeg synes er langt sjovere at lave og jeg håber også i synes de er sjove at se på.
Jeg brugte primært vores hviledag i Addis på at forkæle mig selv. Det blev dog også til en tur på etnologisk museum. Et museum som Lonely Planet fremhæver, som et af de bedste museer i Afrika - Jeg behøver ikke se flere museer i Afrika... De fleste af de ting som museet udstillede har vi allerede set brugt i virkeligheden mens vi har cyklet rundt i landet. Cafens Chokoladekage og søde servitrice var dog klart billettens 6 kr værd. Resten af tiden rendte vi rundt, som slaver af Lonely Planets restaurant guide og nød at der var restauranter med europæisk kvalitet i byen.
Efter Addis er turen gået sydpå og imorgen rammer vi Aba Minch, som er vores sidste hviledag i Etiopien. Dagene har været gode selvom jeg lige måtte kæmpe mig igennem endnu diarre. Alligevel opfatter jeg mig selv som heldig. Igår havde TDA valgt at ligge lejren i et sandbrud, lige ved siden af en stor by. Det betød masser af irriterende støv og ca 200 tilskuere til vores gøren og laden. Næste morgen manglede 4 mennesker deres cykelsko blandt andet den anden Kim. Heldigvis har nogle folk medbragt ekstra cykelsko som de har lånt ud, men hvis skoene forsvinder med samme fart så cykler vi snart i bare fødder. Og ja vores lejr er afgrænset af en snor og vi har vagter på, men det hjalp åbenbart ikke.
Ellers er jeg ved godt humør og synes efterhånden Etiopien er et helt fantastisk land. Der har været nogle dårlige oplevelser her, men en fantastisk natur og utrolig mange glade og søde mennesker har for mig overdøvet de dårlige indtryk. Mange af de andre folk på turen har det langt hårdere og fået smidt langt flere sten efter sig end mig, men efter min mening er det lidt deres egen skyld, da alt for mange af dem reagere med frygt og aggressivetet på børnene og børnene er for det meste bare nysgerrige og glade, men spejler lynhurtigt dine reaktioner på vejen.
I andre nyheder kan det nævnes at vi efterhånden minder lidt om et mobilt alderdomshjem, der bliver mest snakket om mad, hvordan den ser ud når den kommer ud igen og hvor tit den kommer ud... Mange folk hænger med næbbet og kører på lastbilerne i dag måtte vi også sige farvel til 2 ryttere som har valgt at tage "fri" 14 dage for at komme sig over deres sygdomme den ene er taget hjem til Holland for at få eksperter til at se på hans betændte arm. Den anden er taget til Zanzibar for at pleje en mave der ikke vil blive rask. Vores Yoga instruktør har også været hårdt ramt og det over en uge siden vi sidst havde Yoga men hun var heldigvis frisk nok til at gennemføre yoga i dag :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar